Den grønne omstilling starter lige her hvor vi er
Det danske el-system skal vendes på hovedet – ved at starte hjemmefra.
Bare følg de fire punkter😉
- Spar på energien og brug den når den er tilgængelig. Tør tøjet når solen skinner og det lufter
- Hvis du kan – producer selv din energi på din egen matrikel (solceller og gerne med et batteri)
- Del din overskudsenergi med naboerne via et Energifællesskab, der også producerer lokalt på vind og sol
- Energifællesskabet køber (resten) til dig i elmarkedet på en fælles indkøbsaftale
Fordelen ved at vende el-systemet på hovedet er, at så skal der ikke graves nær så mange tons ny kobber i jorden i Danmark og investeres meget færre milliarder i at flytte strømmen fra Kriegers Flak eller Nordsøen til din stikkontakt. Det vil du i den nære fremtid ellers komme til at betale for via din elregning. Og vi vil balancere produktion og forbrug lokalt – det øger robustheden i el-systemet og reducerer vores sårbarhed her hvor vi bor.
Derudover er der andre fordele
- du får indflydelse på hvor nye anlæg til vind og sol bliver placeret i vores område
- du bliver medejer af nye anlæg på Sydstevns
- du får del i værdien af den grønne omstilling – der er penge i grøn strøm!
Alle på Sydstevns kan være med. Vi starter snart!
Meld dig som andelshaver lige her ved at udfylde formularen